Om A/B Klosteret

Andelsboligforeningen Klosteret er nok Nørrebros hyggeligste andelsboligforening, og har til huse på hjørnet af Bragesgade og Nannasgade på Ydre Nørrebro. Foreningen består af 6 opgange der ligger på Bragesgade 26A-F.

Foreningen rummer andelslejligheder i mange størrelser; både 2 værelses-, 3 værelses- og 4 værelseslejligheder.

Nyd stemningen i foreningens egen have

Den dejlige forhave der ligger på hjørnet af Bragesgade og Nannesgade, omkranset af den flotte røde murstensmur og smedejernsgitre, bliver flittigt brugt af beboerne hele året; om sommeren står den på fyraftensøl og grillhygge og om vinteren laver børnene masser af snemænd. Sammen med den flotte bygning med de mange finurlige detaljer og fornemme byggestil, er det en helt speciel oplevelse for beboerne at benytte haven. En oplevelse som ikke findes andre steder på Nørrebro.

Bliv skrevet op

Er du blevet lun på A/B Klosteret, så tøv ikke med at blive skrevet op på vores venteliste, så du også kan blive en del af den hyggeligste andelsforening på Nørrebro. Det koster 100 kroner om året at være aktiv på ventelisten. Perioden løber fra 1/7 til 30/6. Du bedes kontakte bestyrelsen på [email protected] for henvendelser angående ventelisten. Dog er ventelisten lukket på nuværende tidspunkt grundet stor efterspørgsel. 

Bygningens historie

Der findes mange små sære historier om, hvorfor og af hvem dette hus i sin tid blev bygget. Mange går i den tro, at Klosteret en gang blev stiftet af en håndfuld fromme nonner og munke. Slige romantiske forestillinger blev fejet til side, da den gribende og sandfærdige beretning om husets grundlægger endelig så dagens lys. Efter intens forskning i Københavns Rådhusarkiv og på Det Kongelige Bibliotek dannedes et billede af husets egentlige grundlægger: Hr. Grosserer Holger Petersen.

En rigmands ædelmodige sociale indsats

Vi skal tilbage til 1908. Hr. Petersen ejede langt den største del af jorden i hele nabolaget. En dag fik han lyst til at skænke en del af sine jordlodder til den nystiftede manufakturhandlerforening, som derpå kunne lade opføre en stiftelsesbygning. Hr. Petersen ejede selv en manufakturfabrik på Tagensvej. Af hensyn til sine dygtige fabriksarbejdere ønskede han desuden at anlægge et offentligt haveanlæg, hvor arbejderne frit kunne strække benene efter dagens dont. Vi kender alle haveanlægget. Den dag i dag bliver det flittigt brugt af Klosterets beboere.

På den modsatte side af gaden opførtes samtidig en flot kirke, idet åndslivet lå Hr. Petersen stærkt på sinde. Kun grunden skænkedes til kirken, men da Hr. Petersen erfarede, at kirkekassen ikke havde råd til at opføre et kirketårn, blev han vældig rørt. ”En kirke uden tårn er som en præst uden krave”, hvorpå Hr. Petersen atter rakte ned i foret og skænkede menigheden et tårn.

I dag har vi, takket være Hr. Petersen og daværende arkitekter V. og B. Ingemann, et hus med en have og en kirke med et tårn, der klæder hinanden i funktion, farve og form.

Men hvem var egentlig Hr. Petersen? Han blev født den 9. maj 1843 ved Vejle. Han mistede allerede i en tidlig alder begge forældre. Som 15-årig blev han handelslærling, og allerede 10 år senere, som 25-årig, etablerede han sig som grosserer i Nygade og senere i Købmagergade.

Manufakturvirksomheden blev udvidet og voksede. 16 år senere anlagdes en stor fabrik på Tagensvej, som fremstillede knapper, bændler, blonder og desuden havde uldspinderi, farveri og væveri. En fabrik byggedes i Malmø, og en forretning dukkede op i Stokholm.

Hr. Petersen var en travl mand. Han kæmpede for danskheden i Slesvig, og blev valgt som repræsentant for højre i Landstinget i 1898. Han arbejdede ihærdigt for Hedesagen og anlagde den 1000 tønder land store Baldersbæk Plantage. I 1900 dannede han og en kreds af ligesindede Dansk Vestindisk Plantageselskab, som købte plantagerne Castle Cockly, Pearl og Cassava Garden på øen St. Croix. Han var medstifter af foreningen Danske Manufaktur-grossister. Han var formand, næstformand og bestyrelsesmedlem for utallige foreninger og organisationer. Uddannelsen af unge købmænd lå hans hjerte nær, og han sikrede foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse dens egen skolebygning, Købmandsskolen i Fiolstræde.

Ved Hr. Petersens død i 1917 blev en fond med en kapital på kr. 7 mio. oprettet. I alt kr. 700.000 blev fordelt til fremme for handelslivet og især uddannelse af unge. Eksempelvis bliver der givet bidrag til opførelse eller drift af en handelsskole for kvinder, opførelse af en bygning for Folkemuseet, en stenkollonade på Amalienborg osv.

Hvis du har lyst til at læse mere om Hr. Petersen, kan bogen ”Min Slægtebog” af Th. Hauch-Fausbøll læses på Københavns Hovedbibliotek. Et portræt og en buste af Hr. Petersen kan ses på skolen i Fiolstræde.

Klosterets nyere historie

Fra Hr. Petersens tid bestod husets beboere af Manufakturhandlerforeningens medlemmer, men på et tidspunkt er det åbenbart begyndt at tynde ud i disse. Fra begyndelse af 1970’erne er der nemlig et ejendomsfirma, Bo Bedre (ingen forbindelse til bladet), der udlejer til andre lejere efterhånden, som der bliver plads.

Da Bo Bedre, med John G Jørgensen i spidsen, i februar 1976 købte huset af manufakturhandlerforeningen, var her således 15-20 ”almindelige” lejere – de fleste unge. Der blev dannet en beboerrepræsentation, som gav Hr. Jørgensen mange grå hår i hovedet. Blandt andet vandt man flere huslejesager, således at lejen en overgang faldt. Der blev dannet en ”andelsgruppe”, som undersøgte muligheden for andelsovertagelse af huset. Som første skridt fik beboerne i 1977 tilbudspligt på ejendommen, dvs. at ved eventuelt salg skulle huset tilbydes lejerne først. Kort efter fik beboerne faktisk et tilbud, da Hr. Jørgensen var grundigt træt af især visse af husets emsige og lejelovskyndige beboere, men der var for få til at kunne overtage huset på daværende tidspunkt.

I foråret 1978 besluttede Manufakturhandlerforeningen imidlertid, at de nu 32 resterende medlemmer skulle flytte til en ny ejendom pr. 1. juni. Dermed fik man økonomisk grundlag for at kunne overtage huset, idet man kunne regne med de fraflyttede lejligheder som andelshavere, hvis man altså selv kunne skaffe nye købere til lejlighederne, hvilket ikke var noget stort problem.

Den 19. april 1978 blev der holdt en stiftende generalforsamling i Andelsboligforeningen Klosteret. Man besluttede at overtage huset pr. 1. juli til en sum af kr. 2.7 mio. med kr. 300.000 i udbetaling. En uge efter var ca. 30 nye andelshavere fundet blandt venner og venners venner. I løbet af sommeren flyttede alle de nye ind, og i august kunne det fejres med en stor fest.

I løbet af det følgende år opstod efterhånden en struktur i Klosteret med opgangsrepræsentanter, diverse arbejdsgrupper og fællesarbejdsweekend’er til oprydning m.m. Haven fik sit nuværende udseende, inklusive pergolaen i løbet af foråret/sommeren 1980, stort set uden professionel hjælp.

Ovenstånede historie er kopieret fra Klosterets tidligere hjemmeside, hvor det ikke fremgår hvem forfatteren til historien er…